Sod, skorsten og skorstensfejer

Kort fortalt: Sod er uforbrændte rester, der dannes ved ufuldstændig forbrænding og sætter sig i kedel, røgrør og skorsten. Skorstenen fører røggassen ud og skaber trækket, og skorstensfejeren renser og fører tilsyn med skorstene og fyringsanlæg. Hvor ofte der skal fejes, afhænger af brændsel og anlæg, og kommunen eller skorstensfejeren oplyser fristerne.

Hvad er sod?

Sod er et mørkt pulver af uforbrændte brændselsrester, som oftest består af kulstof. Ifølge Wikipedia dannes det, når en forbrænding foregår med for lidt ilt. Soden er typisk klæbrig og samler sig i bl.a. skorstene.

I et oliefyr er sod et tegn på, at forbrændingen ikke er helt i orden. Når luft og olie ikke passer sammen, fx på grund af en slidt dyse eller en forkert luftindstilling, bliver en del af olien ikke brændt fuldstændigt. Så dannes der mere sod, som lægger sig på kedlens flader og videre ud i røgrør og skorsten. Hvad der undersøges ved service, og hvordan røggasmålingen bruges til at indstille brænderen, står under service og virkningsgrad på oliefyret.

Skorstenens funktion

Skorstenen er en lodret kanal, der fører røggassen fra fyret ud i det fri. Den skaber også det træk, der trækker frisk luft ind til fyret: Varm luft i skorstenen er lettere end den kolde udeluft, og jo højere skorstenen er, desto kraftigere bliver trækket. Højden skal give tilstrækkeligt træk under de mest ugunstige vejrforhold. I bunden sidder en renselem, og ofte er der også en i tagetagen, så skorstensfejeren kan komme til at rense uden at gå på taget.

Røggassen fra et oliefyr er varm og indeholder bl.a. kuldioxid, vanddamp og små mængder partikler og kulilte. Hvordan fyret leverer den, er beskrevet under sådan virker et oliefyr.

Krav til skorstene til oliefyr

Bygningsreglementet (BR18) stiller en række krav til aftræk fra oliefyr. Blandt andet er der krav om, at:

• et oliefyr som udgangspunkt skal tilsluttes et selvstændigt aftræk
• aftræk fra olie- og fastbrændselsanlæg skal kunne modstå sodild, altså brand i soden
• renselemme mindst skal være lige så store som aftrækkets frie tværsnit
• aftrækkets udvendige sider skal kunne efterses
• et aftræk, hvor røggassen kondenserer, skal kunne tåle kondensen og lede den væk

Reglementet ændres løbende. Kommunen kan oplyse, hvad der gælder for en bestemt skorsten.

Hvorfor fejes skorstenen?

Formålet med fejning er ifølge Wikipedia at begrænse risikoen for skorstensbrand og forgiftning. To forhold ligger bag:

• Brand: Aflejringer af sod kan antændes. Det er baggrunden for kravet om, at aftræk fra oliefyr skal kunne modstå sodild.
• Røggas: Et snævert eller blokeret aftræk kan hindre røggassen i at komme ud. Kulilte dannes ved ufuldstændig forbrænding og er lugtløs, så kuliltealarm hører til det sikkerhedsudstyr, der omtales ved fyringsanlæg. Mere om kulilte og brandfare står under service og virkningsgrad.

Skorstensfejerens opgaver

Wikipedia beskriver skorstensfejerens arbejde sådan:

• Skorstensfejeren renser skorstene, aftræksforbindelser og ildsteder, hvor der fyres med olie, brænde, halm eller biobrændsel, samt stokerfyrede anlæg.
• Skorstensfejerne fører et lovpligtigt brandmæssigt tilsyn med skorstene og fyringsanlæg i henhold til bygningsreglementet og brændeovnsbekendtgørelsen.
• Der er frit valg af skorstensfejer. Kommunen skal tilbyde fejning, men boligejeren er ikke forpligtet til at bruge den kommunale ordning.

Borger.dk nævner skorstensfejning og eftersyn af kedler som eksempler på lovpligtig vedligeholdelse af en bolig.

Hvor ofte skal der fejes?

Fejefrekvensen afhænger af, hvilket brændsel anlægget bruger, og hvilken type anlæg der er tale om, og den er fastsat i reglerne. Der er derfor ikke ét tal, som gælder for alle. Kommunen eller skorstensfejeren oplyser fristerne for det konkrete anlæg.

Et besøg af skorstensfejeren

Fejningen foregår typisk fra renselemmen i bunden af skorstenen og fra tagetagen, så skorstensfejeren ikke behøver at gå på taget. Soden falder ned og tages ud ved bunden. I smallere skorstene, som man typisk så i byerne, blev der renset med et snorapparat: en snor med en stiv kost og en tung jernkugle. Ved besøget kan skorstensfejeren også gøre opmærksom på mangler ved skorsten og fyringsanlæg.

Når oliefyret udskiftes

Et nyt fyr kan stille andre krav til aftrækket end det gamle. Det gælder fx kondenserende fyr, hvor røggassen er koldere og danner kondens. Hvilken betydning et skift af opvarmningsform har for skorstenen, afhænger af, hvad der erstatter fyret. Alternativerne er beskrevet under udfasning af oliefyr. Forsiden samler hele forløbet fra olie til skorsten under fyringsolie og oliefyr.