Kort fortalt: Et oliefyr består af en brænder, en kedel og en olietank. Brænderen forstøver olien, blander den med luft og tænder den, og kedlen overfører varmen til vandet i centralvarmeanlægget. Røggassen forlader huset gennem skorstenen.
Hvordan virker et oliefyr?
Et oliefyr er en varmekilde til et centralvarmeanlæg. Det brænder fyringsolie, og varmen opvarmer vand, som sendes rundt til radiatorer eller gulvvarme og til en beholder med varmt brugsvand. Ifølge Wikipedia består et oliefyr af tre hoveddele: olietank, brænder og kedel.
Forløbet fra tank til skorsten er i hovedtræk dette:
- Olien føres fra olietanken til brænderens pumpe, normalt gennem en sugeledning med et filter.
- Pumpen sætter olien under tryk og presser den gennem en dyse. Her forstøves olien til en fin tåge.
- En blæser tilfører luft, som blandes med tågen.
- En elektrisk gnist antænder blandingen, og der opstår en flamme i kedlens brændkammer.
- Flammen og de varme røggasser afgiver varme til vandet i kedlen.
- Det opvarmede vand sendes ud i huset, mens røggassen ledes gennem et røgrør til skorstenen.
En termostat eller anden styring tænder og slukker brænderen efter varmebehovet, så flammen ikke brænder hele tiden.
Brænderen
Brænderen er den del, der omsætter olie til flamme. Efter Wikipedias beskrivelse af oliebrændere indgår typisk disse dele:
- Pumpe: løfter olien fra tanken og sætter den under tryk.
- Dyse: forstøver olien. Dysen slides og kan blive tilstoppet, så den skal skiftes med mellemrum.
- Magnetventil: lukker for olien, når brænderen står stille, så der ikke drypper olie ind i brændkammeret.
- Blæser: leverer den luft, der skal blandes med olietågen.
- Tænding: mange brændere bruger en højspændingsgnist, andre en glødestav.
- Flammevagt: registrerer, om der er en flamme, og indgår i brænderens sikkerhedsstyring.
På ældre fyr sidder brænderen foran kedlen. I moderne fyr er den bygget ind i kedlen. Dyse, filter og tænding hører til de dele, der typisk efterses ved service; det beskrives på siden om service og virkningsgrad.
Kedlen og centralvarmeanlægget
Kedlen fungerer som en varmeveksler: Flammen opvarmer kedlens indvendige flader, og vandet på den anden side optager varmen. Centralvarme betyder ifølge Wikipedia, at en bygning opvarmes fra én primær varmekilde. Varmen fordeles som varmt vand i rør til radiatorer eller gulvvarme, og en beholder med varmt vand gemmer varme, indtil den skal bruges, fx til bad.
Røggas og skorsten
Forbrændingen danner røggas. Den består bl.a. af kuldioxid, vanddamp, kvælstof og overskydende ilt og indeholder små mængder af stoffer som partikler og kulilte. Skorstenen er en lodret kanal, der fører gassen ud. Varm røggas er lettere end udeluften, og forskellen skaber et træk, som bliver kraftigere, jo højere skorstenen er.
Sod, træk og fejning er beskrevet på siden om sod, skorsten og skorstensfejer.
Almindeligt og kondenserende oliefyr
Wikipedia skelner mellem to typer oliefyr:
- Almindeligt oliefyr: en del af energien forsvinder med den varme røg.
- Kondenserende oliefyr: udnytter varmen i røgen og er derfor mere effektivt. Røggassen afkøles så meget, at vanddampen i den fortættes til vand, og den varme, der frigives, bruges i anlægget.
Kondensering stiller krav til anlægget. Wikipedias beskrivelse af kondenserende kedler nævner, at returvandet fra varmeanlægget skal være omkring 55 °C eller koldere, for at røggassen kan kondensere. Radiatorernes størrelse og anlæggets indstilling har derfor betydning. Kondensvandet er let surt, så kedlen skal være lavet af materialer, der tåler det, og vandet skal ledes til afløb. Bygningsreglementet stiller også krav om, at et aftræk, hvor røggassen kondenserer, kan tåle kondensen og lede den væk.
Hvor meget diesel bruger et oliefyr?
Spørgsmålet hænger sammen med, at fyringsolie og diesel ligner hinanden. Et oliefyr fyres med fyringsolie. Ifølge Wikipedia er der i princippet ingen forskel på dieselolie og let fyringsolie, for det er samme destillat fra raffinaderiet. Navnene er forskellige af afgiftsmæssige grunde. Forskellen forklares nærmere under fyringsolie og diesel.
Hvor meget olie fyret bruger, afhænger af huset. Wikipedia nævner ca. 2.000 liter fyringsolie om året til opvarmning af et hus og understreger, at det afhænger meget af vinterens forløb samt husets isolering og brug. Faktorerne og et regneeksempel står under olieforbrug.
Oliefyr i Danmark
Der er fyret med oliefyr i Danmark siden starten af 1950’erne, ifølge Wikipedia. I dag er oliefyr i tilbagegang. Tal og regler for nye anlæg samt alternativerne beskrives under udfasning af oliefyr. Forsiden samler hele forløbet fra olie til skorsten under fyringsolie og oliefyr.
Spørgsmål og svar
- Hvordan virker et oliefyr?
- Brænderen pumper olie fra tanken gennem en dyse, så den forstøves til en fin tåge. Tågen blandes med luft og antændes, og flammen opvarmer vandet i kedlen. Vandet sendes ud til radiatorer eller gulvvarme og til varmtvandsbeholderen, mens røggassen forlader huset gennem skorstenen.
- Hvor meget diesel bruger et oliefyr?
- Et oliefyr fyres med fyringsolie, som i princippet er det samme destillat som dieselolie. Wikipedia nævner ca. 2.000 liter om året til opvarmning af et hus, men forbruget afhænger af vinterens forløb, isoleringen og brugen af huset.
- Hvad er forskellen på et almindeligt og et kondenserende oliefyr?
- Et almindeligt fyr lader en del af varmen i røgen forsvinde op gennem skorstenen. Et kondenserende fyr afkøler røggassen så meget, at vanddampen i den fortættes til vand, og den varme, der frigives, udnyttes. Det kræver bl.a. et aftræk og en kedel, der kan tåle kondens.