Udfasning af oliefyr og alternativerne

Kort fortalt: Antallet af beboede boliger med centralvarme med olie er ifølge Danmarks Statistik faldet fra ca. 346.000 i 2010 til ca. 92.000 i 2026. Bygningsreglementet kræver som udgangspunkt, at bygningsopvarmning baseres på vedvarende energi, med særlige regler for områder med fjernvarme og naturgas. Alternativerne beskrives her uden rangordning, og Energistyrelsen og kommunen oplyser om regler og mulige tilskudsordninger.

Hvor mange boliger har stadig oliefyr?

Danmarks Statistik opgør boliger efter opvarmningsform. I tabel BOL102 (hele landet, beboede boliger) er antallet af boliger med centralvarme med olie faldet fra 345.885 i 2010 til 92.448 i 2026. I samme periode steg antallet af boliger med fjernvarme fra ca. 1,58 til ca. 2,02 millioner, og antallet med varmepumpe fra ca. 20.000 til ca. 223.000. Regnet ud fra tabellens samlede antal svarer det til ca. 3 % af de beboede boliger i 2026.

År	Centralvarme med olie	Fjernvarme	Varmepumpe	Centralvarme med naturgas
2010	345.885	1.581.858	20.071	394.181
2015	269.778	1.671.822	51.682	411.283
2020	198.261	1.783.691	94.748	417.699
2025	99.652	1.982.623	209.044	352.846
2026	92.448	2.019.107	222.995	334.724

Kilde: Danmarks Statistik, tabel BOL102, hele landet, beboede boliger. Tallene viser den opvarmningsform, der er registreret for boligen. Tabellen indeholder også elvarme, øvrige ovne og andre former for centralvarme.

Hvad fyringsolie er, og hvordan den bruges, er forklaret under hvad er fyringsolie.

Hvad siger reglerne om nye oliefyr?

Reglerne herunder handler om, hvad der må installeres. Om og hvornår eksisterende fyr skal udfases, afgøres af lovgivningen, som kan ændre sig, og Energistyrelsen og kommunen oplyser, hvad der gælder. To regelsæt er centrale for nye anlæg.

Bygningsreglementet

Bygningsreglementet (BR18) har som hovedregel, at bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi. Der er undtagelser:

• I områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet er mulig, kan opvarmningen baseres på fjernvarme.
• I områder med naturgasnet kan opvarmningen baseres på naturgas, hvis nettet er etableret, eller hvis der foreligger en projektgodkendelse fra før 1. januar 2013 for individuel naturgasforsyning.
• Eksisterende bygninger, hvor der hverken kan tilsluttes fjernvarme eller naturgas, er ikke omfattet af kravet.
• Kommunen kan give dispensation, men kun efter en konkret vurdering af forholdene ved bebyggelsen eller ejendommen.

Det er denne regel, der i praksis betyder, at nye oliefyr som hovedregel ikke kan installeres i nye bygninger, og heller ikke i eksisterende bygninger med adgang til fjernvarme eller naturgas. Reglementet ændres løbende, så de aktuelle bestemmelser og eventuelle årstal findes på retsinformation.dk eller ved at spørge kommunen.

Kommunens varmeplanlægning

Når kommunen vurderer en dispensation fra kravet om vedvarende energi, kan den ifølge bygningsreglementet bl.a. lægge vægt på lokale udbygningsplaner for fjernvarme. Kommunen kan oplyse, om der gælder lokale planer eller bestemmelser, som har betydning for valget af opvarmningsform.

Tilskud

Der kan løbende være tilskudsordninger til at skifte opvarmningsform. Betingelser, puljer og frister ændrer sig, og de nævnes derfor ikke her. Energistyrelsen og kommunen oplyser om, hvad der er aktuelt.

Alternativerne i overblik

Rækkefølgen herunder er ikke en rangordning. Hvad der kan lade sig gøre, afhænger af boligen, beliggenheden og de lokale regler.

Fjernvarme

Fjernvarme leveres gennem et net fra et eller flere værker. Borger.dk beskriver, at varmen kommer fra bl.a. overskudsvarme fra elproduktion, solvarme, forbrænding af affald eller biobrændsel og små lokale anlæg. Betalingen har en fast del, som ikke afhænger af forbruget, og en variabel del, som gør. Fjernvarme findes kun, hvor der er lagt et net. I 2026 havde ca. 2,02 millioner beboede boliger fjernvarme ifølge Danmarks Statistik.

Varmepumpe

En varmepumpe flytter varme fra ét reservoir til et andet, fx fra udeluft eller jord ind i huset, og drives af elektricitet. Wikipedia beskriver, at små husvarmepumper findes som luft-til-luft og luft-til-vand, og at en effektfaktor på over 3 i dag regnes for normal; effektfaktoren angiver forholdet mellem afgivet varme og tilført energi og afhænger bl.a. af ude- og fremløbstemperaturen. Udedelen kan larme, og placeringen over for naboer og soveværelser har derfor betydning. En jordvarmepumpe kræver ifølge borger.dk kommunens tilladelse. Ca. 223.000 beboede boliger havde varmepumpe i 2026.

Naturgas

Naturgas er ligesom olie et fossilt brændsel. Borger.dk beskriver, at naturgas ikke indeholder svovl og udleder mindre CO2 pr. energienhed end kul og olie. Gas leveres gennem et gasnet og findes derfor kun nogle steder, og som beskrevet ovenfor er det bygningsreglementet, der afgør, hvor opvarmning med naturgas kan etableres. Antallet af boliger med centralvarme med naturgas var ca. 335.000 i 2026, mod ca. 418.000 i 2020.

Biobrændsel

Biobrændsel er brændsel fra biologisk materiale, der har levet for nylig, fx flis og halm. Wikipedia beskriver, at de i teorien er CO2-neutrale, fordi CO2 fra afbrændingen tidligere er optaget af planterne, men at energi til indsamling, transport og forarbejdning ikke er regnet med. Borger.dk oplyser, at træfyring bidrager til luftforureningen, bl.a. med partikler, og at der gælder regler for brændeovne og brændekedler. Anlæg til fast brændsel kræver ligesom oliefyr en skorsten, der fejes og efterses; se sod, skorsten og skorstensfejer.

Elvarme og kombinationer

Elvarme findes også, og i 2026 havde ca. 102.000 beboede boliger elvarme. Borger.dk nævner, at elvarme kan suppleres med solvarme eller varmepumpe.

Tank og skorsten, når oliefyret går ud af brug

• Olietanken: Ifølge borger.dk skal kommunen have besked, når en tank varigt tages ud af brug. Tankens typer og regler er beskrevet under olietank, og hvad sløjfning indebærer, står under sløjfning af olietank.
• Skorstenen: Hvad der sker med skorstenen, afhænger af, hvad der erstatter fyret. Anlæg til fast brændsel bruger fortsat en skorsten, mens fjernvarme og varmepumpe ikke gør.

Spørgsmål, man kan stille kommunen

Det kan være en god idé at spørge kommunen om følgende, før en ændring planlægges:

• Findes der fjernvarmenet eller gasnet ved adressen, og er der planer om det?
• Gælder der lokale planer eller bestemmelser, som har betydning for valget af opvarmningsform?
• Kræver den ønskede løsning en tilladelse, fx ved jordvarme?
• Hvilke tilskudsordninger er aktuelle, og hvor kan de ses?
• Hvad skal der ske med olietanken og skorstenen?

Hvordan et oliefyr fungerer, og hvad der påvirker forbruget, er forklaret under sådan virker et oliefyr og olieforbrug. Forsiden samler emnerne under fyringsolie og oliefyr.