Service og virkningsgrad på oliefyret

Kort fortalt: Service på et oliefyr omfatter typisk rensning af kedel og brænder, kontrol af dyse, filter og tænding samt en røggasmåling, der viser, hvordan forbrændingen er indstillet. Borger.dk nævner eftersyn af kedler blandt den vedligeholdelse, der er lovpligtig. Servicen har betydning for både virkningsgraden og sikkerheden.

Hvad er service på et oliefyr?

Service er en gennemgang, hvor brænder, kedel og tilhørende dele kontrolleres, renses og indstilles. Formålet er en stabil og sikker forbrænding, hvor så meget som muligt af oliens energi bliver til varme i huset. På borger.dk står der, at nogle vedligeholdelsesopgaver er lovpligtige, fx eftersyn af kedler og skorstensfejning. Hvor ofte et fyr skal efterses, og hvad eftersynet skal omfatte, følger af reglerne og af fabrikantens anvisninger til det enkelte fyr.

Hvordan et oliefyr er bygget op, er forklaret under sådan virker et oliefyr.

Hvad indgår typisk i en gennemgang?

Indholdet varierer fra fyr til fyr, men disse punkter går igen:

• Rensning af kedlen: Sod og belægninger på kedlens indvendige flader fjernes, så varmen kan overføres til vandet.
• Dysen: Dysen forstøver olien og slides med tiden. Den kan også blive tilstoppet, og derfor skiftes den med mellemrum. Dysens størrelse og sprøjtevinkel skal passe til fyret.
• Filter: Et filter i oliesystemet holder urenheder ude af pumpe og dyse og kontrolleres eller skiftes.
• Tænding: Tændelektroderne og tændenheden efterses, så gnisten er stabil.
• Sikkerhedsudstyr: Flammevagt og magnetventil kontrolleres, så brænderen stopper, hvis flammen udebliver, og olien lukkes af, når brænderen står stille.
• Luft og olietryk: Forholdet mellem olie og luft indstilles, så olien forbrænder så fuldstændigt som muligt.
• Tæthed: Olieledninger, slanger og forbindelser efterses for lækager.
• Røgrør og aftræksforbindelse: Røgrøret mellem kedel og skorsten efterses for utætheder.

Røggasmåling: hvad måles, og hvad viser den?

En røggasmåling foretages med et måleinstrument i røgrøret. Typisk aflæses røggassens temperatur, indholdet af ilt eller kuldioxid og kulilte. Wikipedias beskrivelse af kedlers virkningsgrad nævner røggassens indhold af ilt eller kuldioxid, røggassens temperatur og omgivelsernes temperatur blandt de størrelser, der indgår, når virkningsgraden beregnes ud fra tabene.

Værdierne læses sådan her:

• Høj røggastemperatur betyder, at mere varme forlader huset med røgen.
• Meget overskydende luft betyder, at der blæses mere luft igennem fyret, end forbrændingen kræver. Den ekstra luft tager varme med op gennem skorstenen.
• For lidt luft giver ufuldstændig forbrænding. Det kan føre til sod og til kulilte i røggassen.

Målingen bruges til at justere brænderen, og den viser samtidig, om fyret holder sig inden for de værdier, fabrikanten angiver.

Virkningsgrad

Virkningsgraden er forholdet mellem den nyttiggjorte energi og den tilførte energi. For et oliefyr er det den del af oliens energi, der ender som varme i vandet. Resten går tabt, især med røggassen og som varmetab fra kedel og rør.

Flere forhold påvirker virkningsgraden:

• fyrets type: Wikipedia beskriver kondenserende oliefyr som mere effektive end almindelige, fordi de udnytter varmen i røgen
• belægninger på kedlens flader, som gør det sværere for varmen at nå vandet
• brænderens indstilling af luft og olie samt dysens tilstand
• kedlens og rørenes placering og isolering

Hvad virkningsgraden betyder for forbruget, er vist med et regneeksempel under olieforbrug.

Sikkerhed: kulilte og brandfare

Kulilte

Kulilte (CO) er en farveløs og lugtløs gas, som ifølge Wikipedia er yderst giftig. Den dannes ved ufuldstændig forbrænding, altså når der er for lidt ilt til, at brændslet kan forbrænde fuldstændigt. Et fyr, der er indstillet forkert, eller et aftræk, hvor røggassen ikke slipper ud, kan derfor være en kilde til kulilte i boligen.

Fordi gassen hverken kan ses eller lugtes, omtaler Wikipedia kuliltealarmer som en central sikkerhedsforanstaltning i boliger med fyringsanlæg. Ved mistanke om, at nogen har været udsat for kulilte, kontaktes læge eller alarmcentralen på 112.

Brandfare

Fyringsolie er brændbar, og et fyr arbejder med åben flamme og varme overflader. Risici, der knytter sig til fyringsanlæg, er bl.a. olielækager ved ledninger og forbindelser, aflejringer i skorstenen, der kan antændes, og fejl på brænderen. Flammevagt og magnetventil er indbygget for at begrænse risikoen, og bygningsreglementet stiller krav om, at aftræk fra olie- og fastbrændselsanlæg kan modstå sodild. Skorstenens rolle er beskrevet under sod, skorsten og skorstensfejer. Fabrikantens vejledning angiver bl.a., hvilken afstand der skal være til brændbare materialer.

Olie, der løber ud

Hvis der opstår en olielækage ved fyret eller tanken, er det også et miljøspørgsmål. Hvad der gælder ved udslip, står under olieudslip og forsikring, og tankens forhold er beskrevet under olietank.

Skorstensfejeren og servicen er to forskellige ting

Service på fyret handler om brænder og kedel. Skorstensfejeren renser og fører tilsyn med skorstenen og aftræksforbindelsen. De to opgaver supplerer hinanden, for dårlig forbrænding giver mere sod i skorstenen. Hvad der gælder for fejning, er forklaret på siden om skorstenen. Om fyret kan erstattes af andre opvarmningsformer, handler udfasning af oliefyr om. Selve brændslet er beskrevet under hvad er fyringsolie, og forsiden samler hele forløbet under fyringsolie og oliefyr.