Hvor meget olie bruger et oliefyr?

Kort fortalt: Wikipedia nævner ca. 2.000 liter fyringsolie om året til opvarmning af et hus, men tallet afhænger af vinterens forløb, isoleringen og husets brug. En liter fyringsolie indeholder knap 10 kWh. Hvor meget af energien der ender som varme i huset, afhænger af fyrets virkningsgrad.

Hvor meget olie bruger et oliefyr?

Der findes ikke ét forbrug, som gælder for alle. Wikipedia anslår, at et hus bruger ca. 2.000 liter fyringsolie om året, og at tallet afhænger meget af vinterens forløb samt husets isolering og brug. Et lille, velisoleret hus ligger typisk lavere, et stort og utæt hus højere.

Fordelt jævnt over året svarer 2.000 liter til godt 5 liter i døgnet. I praksis er forbruget skævt fordelt: Det er højest på de koldeste dage og lavt om sommeren, hvor olien kun går til varmt brugsvand, hvis fyret også leverer det.

Hvor mange kWh er der i en liter fyringsolie?

Energiindholdet kaldes brændværdien. Ifølge Wikipedia er det den varme, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af en enhed af et brændbart stof. For fyringsolie opgiver Wikipedia en brændværdi på ca. 42 MJ pr. kg og en massefylde på 0,83 kg pr. liter. Det giver:

• 42 MJ pr. kg × 0,83 kg pr. liter ≈ 35 MJ pr. liter
• 1 kWh svarer til 3,6 MJ, så 35 MJ ÷ 3,6 ≈ 9,7 kWh pr. liter

Tommelfingerværdien er altså knap 10 kWh pr. liter. Andre kilder opgiver lidt andre tal, fordi oliens sammensætning varierer. Et forbrug på 2.000 liter svarer derfor til ca. 19.400 kWh brændselsenergi. Det er energien i olien, ikke den varme, der kommer ud i huset.

Hvad styrer forbruget?

Husets varmebehov

Varmebehovet er den varme, huset taber til omgivelserne gennem tag, ydervægge, gulv og vinduer og ved udluftning. Et større hus, ældre byggeri og svag isolering giver et større tab, som fyret skal erstatte. Behovet er den vigtigste ramme om forbruget.

Vejret og graddage

Kolde vintre kræver mere varme end milde. Til at sammenligne vintre bruger man graddage. DMI beregner dem ud fra døgnets middeltemperatur: Graddagetallet er 17 minus middeltemperaturen, afrundet til et helt tal, og hvis middeltemperaturen er 17 °C eller derover, er tallet nul. Lægger man tallene sammen over en periode, får man et mål for, hvor meget varme der har været brug for. Efter Wikipedias beskrivelse regnes varmebehovet som proportionalt med antallet af graddage, og man kan kun sammenligne tal, der er regnet med samme basistemperatur.

Når forbruget ændrer sig fra et år til det næste, kan en kold eller mild vinter derfor være hele forklaringen.

Husets brug

Rumtemperaturen, antallet af opvarmede rum, hvor meget der luftes ud, og hvor mange der bor i huset, har betydning for, hvor meget varme der skal produceres. Det er faktorer, som beboerne selv styrer, og de forklarer, hvorfor to ens huse kan have forskelligt forbrug.

Varmt brugsvand

Leverer fyret også varmt brugsvand, bruges der olie hele året, også uden for fyringssæsonen. Forbruget til brugsvand afhænger af husstandens størrelse og vaner, ikke af vejret.

Fyrets virkningsgrad

Virkningsgraden er forholdet mellem den energi, der nyttiggøres, og den energi, der tilføres. For et oliefyr er det den del af oliens energi, der ender som varme i vandet. Resten forsvinder bl.a. med røggassen. Et kondenserende fyr udnytter mere af røgens varme end et almindeligt, som beskrevet under sådan virker et oliefyr. Sod på kedlens flader, en slidt dyse eller en forkert luftindstilling kan forringe forbrændingen og dermed virkningsgraden. Det er noget af det, der gennemgås ved service på oliefyret.

Anlæggets indretning

Rørføring, regulering og de temperaturer, anlægget kører med, påvirker også, hvor meget af varmen der når frem til rummene. Et kondenserende fyr kræver fx et returvand på omkring 55 °C eller derunder for at kondensere røgen.

Regneeksempel: samme varmebehov, forskellig virkningsgrad

Sammenhængen mellem virkningsgrad og olieforbrug kan vises med et tænkt eksempel. Tallene er valgt for at illustrere beregningen og er ikke målinger fra et bestemt hus. Udgangspunktet er et hus med et forbrug på 2.000 liter og en antaget virkningsgrad på 80 %. Det svarer til en varmemængde på ca. 15.500 kWh (2.000 liter × 9,7 kWh × 0,8). Hvis fyret havde en anden virkningsgrad, men huset skulle have den samme varme, ville olieforbruget se sådan ud:

Antaget virkningsgrad	Varme til huset	Olie der skal brændes (ca.)
70 %	15.500 kWh	2.280 liter
80 %	15.500 kWh	2.000 liter
90 %	15.500 kWh	1.780 liter

Formlen er: olie i liter = varmebehov i kWh ÷ (virkningsgrad × 9,7 kWh pr. liter). Eksemplet viser kun sammenhængen. Virkningsgraden i et konkret fyr afhænger af fyret, indstillingen og driftsforholdene.

Sådan kan forbruget følges

Forbruget kan følges uden særligt udstyr:

• Noter hver levering i liter og med dato.
• Aflæs eller pejl tanken ved start og slutning af en periode. Pejling af olietanken giver et skøn over indholdet ud fra pejlehøjden.
• Sammenlign forbrug fra år til år med graddage i baggrunden, så en kold vinter ikke forveksles med en ændring i fyret.

Hvad koster fyringsolie?

Prisen pr. liter ændrer sig løbende og nævnes ikke her, fordi tal hurtigt bliver forældede. Hvilke led prisen består af, fra råolie og valutakurs til transport, afgifter og moms, står på siden om prisen på fyringsolie. Afgifterne er beskrevet for sig under afgifter og moms på fyringsolie. Hvad fyringsolie er, og hvordan den adskiller sig fra diesel, forklares under hvad er fyringsolie og fyringsolie og diesel.